Rejsebrev

Enden på en fantastisk rejse er slut. De 6 måneder i Vietnam er gået rigtig hurtigt og det er helt underligt, at man nu skal vende sig til alt det danske igen.

Oplevelserne har været mange og det har været den største fornøjelse, at lære et land som Vietnam at kende på så tæt hold. Det har været en følelsesmæssig rejse med mange følelser indblandet. Jeg har lært en masse om et land og et folk, som er meget anderledes end, noget jeg ellers er vant til og især har jeg også lært en masse om mig selv og jeg har oplevet mig selv i situationer, hvor jeg har overrasket mig selv, hvilket har været dybt underligt og grænseoverskridende. Grænser er blevet brudt og flyttet. Jeg har skullet tilpasse mig og til tider tvinge mig selv til at forstå noget som i min verden ellers ville virke dybt frastødende og skræmmende. Ved at prøve at forstå og sætte mig ind i tingene har jeg fået en større forståelse for hvorfor tingene bliver gjort, på den måde de nu bliver gjort på. Det har til tider været rigtig hårdt, at skulle leve i en sådan anderledes verden, som er mile væk fra min egen, men det er gået ganske fint, synes jeg.

 

Første indtryk af Vietnam, var en smule skræmmende, mest på grund af trafikken, der var virkelig voldsom og helt vanvittig, ingen systemer og ingen regler, sådan virkede det i hvert fald. Men hurtigt fandt man ud af, hvordan man skulle handle og befærde sig i trafikken, nok mest for ens egen skyld, for på hospitalet ville man helst ikke ende, og bare tanken om hvor langt tid, det ville tage at nå frem til hospitalet, på grund af alle de mange motorbikes og den tætte trafik, var bare skræmmende i sig selv. Ellers var starten bare nye indtryk efter nye indtryk. Først skulle man vende sig til hele den nye kultur og samtidig skulle man også vende sig til kulturen i børnehaven. Alt var nyt og spændende og energien blev brugt på at suge alle de nye indtryk til sig. Efter et stykke tid fandt man sig til rette og alt blev mere afslappet og normaliseret. Trafikken blev nem at takle, og man turde køre rundt på motorbikes, hvilket man i starten overhovedet ikke ville forestille sig man ville gøre.

 

 

 

 

I børnehaven var der i starten mange frustrationer og misforståelser omkring rigtig mange ting. Ting som jeg ikke kunne sætte mig ind i eller gøre, fordi det gik fuldstændig imod mine egne værdier.

Der var spisesituationen, som jeg også har nævnt tidligere i et rejsebrev. Det foregik på en sådan måde, som jeg havde utrolig svært ved at anerkende og respektere. Jeg havde mange samtaler med lærerne om netop denne situation. Med samtaler og observationer, fik jeg en større og bedre forståelse, hvorfor de gør, som de gør. Der er simpelthen fyringsgrundlag for lærerne, hvis de ikke sørger for, at børnene, får den mængde mad der er beregnet til dem. Forældrene forventer at deres børn får den mad de nu har betalt for.

Jeg har tænkt på, hvordan jeg kunne holde ud, at leve i noget, som er fuldstændig anderledes end den verden, jeg kommer fra, og hvordan jeg har kunnet vende mig til, alle de forandringer og leve i det i 6 måneder? Jeg ved det ikke helt, men tror, at når man bliver sat i situationer, som ikke passer til ens virkelighed, finder man måder man kan ”overleve” på og man tilpasser sig efterhånden, for det er man nødt til, sådan har jeg i hvert fald oplevet det. Det har selvfølgelig også haft en betydning, at David og Jesper har været der, hvilket også har været en stor støtte og så alle de andre danskere vi har mødt og hængt ud med.

 

Engelskundervisningen

Tidligt fra starten i børnehaven, blev jeg tilbudt, at undervise i engelsk. Lærerne og principal, ville meget gerne have, at jeg underviste de ældste børn i børnehaven. Engelskundervisningen, var et lidt nyt projekt, som de ville prøve, at starte op. Da jeg synes det lød interessant og som en god udfordring for mig, sagde jeg ja til at undervise. Vi havde en del møder i starten, og jeg kom med mine ideer om, hvordan jeg synes og troede børnene ville lære mest. Lærerne havde udarbejdet en plan for hvordan det hele skulle forløbe. Primært for hver undervisningstime var, at børnene hver gang lærte tre nye ord, som fx kunne være crayon, pencil og paper. Min opgave var, at udtale ordene på den ”rigtige” måde som de sagde. Hvad er den ”rigtige” måde, spurgte jeg, og de svarede, at det var engelsk med en vestlig accent. Men hvorfor er det den rigtige måde at tale engelsk på spurgte jeg videre, der blev en tænkepause, men så kom svaret, det var fordi det lød bedre end med vietnamesisk accent og så blev man forstået ude i verdenen, okay tænkte jeg, fair nok. Undervisningen var svær at håndtere i starten, de forventede meget af mig. Jeg skulle komme med en masse ideer, hvordan man kunne undervise, så børnene lærte mest muligt. Og så skulle jeg undervise fire klasser fire dage om ugen. Pyha, tænkte jeg, det var mange timer, kunne jeg klare det? Jeg prøvede, men fandt hurtigt ud af, at det var en for stor mundfuld for mig, da der også var en masse planlægning i det, og egentlig så var jeg der jo heller ikke for at være engelsklærer, så jeg tænkte at jeg kun skulle gøre det, hvis jeg havde lyst og fik det ud af det, som jeg ville. Så jeg fik timerne forhandlet ned til to gange om ugen, med lidt modvilje fra lærerne. Jeg forklarede at jeg gerne ville have tid i min klasse og være sammen med ”mine” børn, og at det var hårdt for mig at gøre begge dele. Og så var der jo også det, at jeg var den eneste praktikant i børnehaven, og hvis der havde været flere, ville vi måske have haft en klasse hver. De havde mere eller mindre forståelse for min beslutning og de respekterede den fuldt ud trods alt. Men hvordan, skal man også forklare lærerne, at det er hårdt for mig, når de nu arbejder så vanvittigt meget i forhold til hvad jeg er vant til. At arbejde hårdt for dem, har en helt anden betydning, de knokler jo som store Nordbakker heste ude i marken, det virker helt bindegalt nogle gange. Men engelsktimerne gik godt og jeg har været rigtig glad for at undervise børnene og så fik jeg også mine ideer med ind i undervisningen. Jeg kom med mange forslag til leg og hvordan, man kunne lege at lære engelsk, i stedet for hele tiden, at sidde stille på en stol og lære. Jeg brugte mine pædagogiske forklaringer på, hvordan man kunne lære. Min lærdom fra seminariet, blev nyttefuldt. Jeg forklarede at man husker meget bedre, hvis man bruger kroppen og leger med de ord, børnene skal lære, i stedet for at huske dem udenad. Det kunne de godt se. Så undervisningen endte ud med en blanding af leg, med stadig lidt udenadslære. Men glad har jeg i hvert fald været, for at have undervist børnene, så nu kan jeg føje ”engelsklærer” til mit cv J

 

Betydningen af, at have asiatisk udseende og så ikke være ”rigtig” asiat.

Jeg vil i dette afsnit fortælle lidt om, hvordan det har været, at have asiatisk udseende i et land, hvor stort set alle ligner en selv. Dette vil jeg gøre fordi, det også har fået en betydning og sat tanker i gang hos mig. Jeg er løbende blevet konfronteret med folks uforståenhed, når de har snakket vietnamesisk til mig og jeg så har svaret på engelsk, det har været meget mærkeligt og lidt akavet nogle gange, men også vældigt fornøjeligt til tider. På trods af mit asiatiske udseende og det faktum, at jeg har set ud som alle andre, har jeg aldrig følt mig mere dansk end der. De værdier og det grundlag jeg er vokset op med, ligger så langt væk fra den vietnamesiske kultur og tankegang end noget andet. Ens væremåde, kropssprog, tøjstil, næsten alt virkede så forskelligt. Men selvom forskellene var enorme, følte jeg stadig en tilknytning, men hvordan og hvorfor er jeg ikke helt sikker på. Grunden kan måske være, at jeg har kunnet identificere mig med vietnameserne i forhold til mit asiatiske look og at der et eller andet sted har været en form for genkendelighed i forhold til forskellige ting og så det faktum, at det nok også minder meget om Korea.

Det, at jeg har haft et asiatisk udseende, har betydet, at der er blevet stillet mange spørgsmål i forhold til mit udseende og så det, at jeg kommer fra Danmark. Det har været svært, at forstå, for nogle hernede. Når jeg blev spurgt, hvor jeg kom fra, svarede jeg Danmark og folk så uforstående på mig og tænkte lidt, hvor mange så sagde ”No you don’t look Danmark, I think you Japanese or Chinese”.  I starten prøvede jeg at forklare, at jeg var adopteret fra Korea og jeg havde danske forældre etc. Det blev tit til mange lange nørklede forklaringer, som alligevel ikke gav nogle mening for dem, jeg fortalte det til. Så efterhånden blev mine forklaringer kortere og kortere. Der er rigtig mange der ikke rigtig ved, hvad adoption er, så derfor virkede det svært og meningsløst, at forklare det til dem. Det har medført, at jeg har haft mange sjove samtaler med folk, hvor der er opstået en del misforståelser. Jeg har haft samtaler med folk, hvor de har troet jeg var doktor, hvilke de synes var helt fantastisk. Samtalen startede sådan, at jeg blev spurgt hvor jeg kom fra:

Mand:                                  Where you from?

Mig:                                     I am from Danmark!

Mand:                                  Oh, why, you don’t look Danmark?

Mig:                                     I am adopted from Korea, my parents are Danish.

Mand:                                  Ah, Korea, very ni ( endelsen på nice bliver ikke udtalt).

Mig:                                     Yes, I am adopted from Korea.

Mand:                                  Okay, you are a doctor from Korea, very ni, very ni.

 

Samtalen gik videre, men i sidste ende, blev jeg enig med mig selv om, at jeg var, doktor fra Korea den dag. Der har været mange sjove samtaler og faktisk har en del troet, jeg var doktor.

Der har også været fordele ved mit asiatiske udseende. Det har været dejligt befriende, ikke hele tiden, at blive stoppet på gaden af de mange gadesælgere eller blevet trukket ind i butikker, som fx David og Jesper er blevet. Jeg har bare gået i et med bybilledet og vietnameserne. Det har været en anderledes og sjov oplevelse at gå blandt mængden og se ud som alle de andre vietnamesere. Men samtidig har jeg også haft oplevelser, hvor folk troede jeg var blevet købt, og derefter behandlet mig med mindre respekt, skønt, skønt J som for eksempel, da min far var på besøg, men det kan sagtens også ske i Danmark, så det var ikke rigtig noget nyt.

Jeg har tænkt meget over, at lige meget hvor man kommer fra, vil man hele tiden blive spurgt om, hvor man kommer fra og hvem man er. Og så er det lige meget, hvilken hudfarve man har. Der er en nysgerrighed fra folk og jeg tror, det er nemmere, at sætte sig i relation når man ved, hvor den anden kommer fra.

 

Mine udflugter i Vietnam. Udfordringen, at udforske Vietnam.

Der har været mange fantastiske oplevelser udenfor børnehaven. Der har været en del turer og alle har været lige spændende, på hver deres måde. Halong Bay, fantastisk smukt. At opleve Halong bugten, ved at kajakke rundt i den, var en hel unique oplevelse. Hoi An, skrædderbyen over alle og snorkling ved den mest lækre Bounty ø, der mest af alt lignede noget man havde set på et postkort. Turen til Sapa, endnu en oplevelse der er printet ind i hukommelsen. Mødet med de altid smilende, venlige mennesker man mødte på sin vej. Trods trange kår, var gæstfriheden helt i top og, hvor man end gik, blev man mødt med smil og glæde. Og maden, som var helt fabelagtigt. Maden på vores turer rundt omkring, har helt klart været den bedste vietnamesiske mad jeg har fået her i Vietnam, super lækkert. En hel fisk lavet på den helt rigtige måde, kød der var skåret i de mest fine næsten papirtynde skiver, blandet med grøntsager, nudler og ris i lange baner, supper som man aldrig har smagt det før og frugt der var så saftigt og modent, plukket lige udenfor døren. Når jeg tænker tilbage på alt det mad, vi har fået serveret, får det mundvigende til at løbe i vand. Det var simpelthen så lækkert.

 

Evigt minde

Tiden i Vietnam har været præget af mange følelser og selvom det til tider har virket rigtig hårdt og uoverskueligt kommer jeg til at mindes denne tur som fantastisk og med masser af gode minder.

Det, at have tilbragt 6 måneder i Vietnam, har været en kæmpe oplevelse og helt fantastisk berigende på mange områder og jeg kommer til at savne dette land med alle dets herligheder. For 6 måneder siden havde jeg ikke særlig meget kendskab til Vietnam og jeg ville ikke have troet, at jeg ville komme til at kunne holde så meget af et så anderledes land, som Vietnam i aller højeste grad er. Det at have haft den helt tætte kontakt med landet og befolkningen har haft stor betydning for mig. Det har været en følelsesmæssig rutschetur, som både har mindsket fordomme og åbnet mine øjne til så meget mere. Praktikken og studietiden her, har været ud over alt forventning og kombinationen af, at kunne arbejde i børnehaven og samtidig opleve en masse af landet ved at rejse rundt, har været et kæmpe privilegium.

Hele denne tur til Vietnam har givet mig meget mere lyst til, at se mere af verdenen og udforske den, så jeg skal helt sikkert snart ud på tur igen.

Rejsebrev

Tiden flyver af sted og inden længe er jeg tilbage i Danmark, hvilket er dybt underligt. Tænk, at tiden er gået så hurtigt.

I den tid, der er gået, er der sket så meget, og jeg har fået så mange oplevelser og indtryk, at der ville være fortællinger nok til langt ud i fremtiden.

Selvom, der næsten er gået 6 måneder, dukker der stadig nye indtryk og oplevelser op. Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg har fået chancen for at komme til Vietnam, det har været en fantastisk oplevelse.

At være i et så fremmed og anderledes land, som Vietnam har været en kæmpe udfordring, men også meget lærerigt. Jeg har nu virkelig oplevet, hvordan, det er, at være fremmed i et andet land, og hvor hårdt det kan være, at tilpasse sig en helt anden kultur end den man er vant til. Det, at være fremmed i et helt andet land har betydet for mig, at jeg er blevet mere bevidst om nogle ting, jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg skal fremlægge forskellige ting, så de bliver forstået og ikke misforstået. For man kan hurtigt blive frustreret, når der opstår misforståelser alt for tit. Så det, at forklare sig tydeligt og klart er en væsentlig ting, og især, når kommunikationen foregår på et helt andet niveau end man er vant til. Kropssproget bliver pludselig en vigtig egenskab,

 

Hverdagen i børnehaven

En hverdag for mig ser eksempelvis sådan ud; Jeg står op, spiser morgenmad, løber ned til bussen, da jeg gang på gang kommer for sent ud af døren. Møder i børnehaven kl. 7.30. derefter er der morgengymnastik med alle børnene i børnehaven, som bliver udøvet ude på legepladsen. Efter morgengymnastik er det op på række, drengene i en række og pigerne i en anden række. Så af sti af sted op til klassen, hvor børnene får mælk og derefter snakker i rundkredsen, som de så fint er placeret i. Børnene bliver delt op i to hold, det ene hold går på legepladsen og det andet hold, bliver i klassen hvor der er undervisning med en af lærerne. Her lære børnene fx om bogstaver eller matematik. Derefter bliver der måske leget lidt, alt efter hvilket program der er lagt for dagen. Bordene bliver opstillet i hvert af de fire hjørner der er i klasselokalet. I hvert af hjørnerne foregår forskellige aktiviteter, som fx er tegning eller leg med klodser. Derefter, er der frokost, som foregår i omkring en halv time, inden børnene skal sove. Sovetimen foregår fra 11.30 til 14.00. I den tid hvor børnene sover, spiser lærerne frokost og forbereder sig til hvad de ellers har af planer i løbet af ugen. Jeg spiser med lærerne og derefter plejer jeg som regel at sove eller side og snakke med lærerne, for det er for det meste der, man kan bruge tid på at snakke og diskutere hverdagen. To en halv times pause, ja det er godt nok langt tid, i starten, tænkte jeg da også, at det godt nok er en lang pause, men det er faktisk helt rart, at kunne slappe lidt af der.

Når børnene så vågner igen, er der eftermiddags snack, som fx er grød eller nudelsuppe. Herefter er det lidt forskelligt, hvad planer der er, det kommer an på hvilken dag det er. Tirsdag er der undervisning i tegning, dette foregår sådan, at der kommer en lærer udefra og tegner en tegning på tavlen, og så skal alle børnene tegne det efter. Når timen så er slut, kan børnene måske lege lidt, indtil de bliver hentet.

 

Dagen er planlagt nøje og der er sat bestemt tid af, til hver aktivitet, man har godt kunne mærke, at lærerne har været stresset, hvis tiden var knap. Der ligger et vist forventningspres på lærerne fra ledelsen og forældrene, hvilket er hårdt og stressfuldt. Lærernes arbejdsdag er lang og efter arbejde har de endda, nogle gange kurser og timer de skal gå til, som foregår lige efter arbejdet. Jeg har snakket med lærerne om, hvor hårdt det er og vi har udvekslet forskellige meninger. De synes det er hårdt, men de klager næsten aldrig over det, for sådan er det bare og det er betingelserne for, at blive en bedre lærer. For mig har det været rigtig svært, at forholde mig til rigtig mange ting hernede, da det har føltes at alt bare har været vendt helt på hovedet og virkelig er så meget anderledes end noget, jeg nogensinde har prøvet. Der har været mange følelser oppe at køre og frustrationer over ikke at forstå. Men ved at snakke med lærere og selv opleve har jeg fået en større forståelse, hvorfor tingene fungere, sådan som de gør. Lærerne gør bare deres arbejde når de fx har tvangsfodret et barn, for det er de forventninger der er til dem fra forældrene, at børnene skal spise. Og hvis de ikke passer deres arbejde, er risikoen at blive fyret. Ikke det at sige, at det er rigtigt, at tvangsfodre, for det er noget af det der går stik imod alle mine værdier. Men jeg har fået forståelse for hvorfor lærerne gør som de gør. Lærerne ved også godt, at tvangsfodring ikke er den rette måde, at få børnene til at spise på, men de har bare ikke andre alternativer, og tidsplanen skal jo holdes. Tvangsfodringen er næsten helt stoppet i min klasse, og det er blevet meget bedre, børnene får selv lov til at hælde op og spise selv. Så ikke flere opkastninger. Pædagogikken er dikteret fra regeringen, som bærer præg af at være kommunistisk. Pædagogikken bunder i dybe værdier; Du er noget, når du er en del af en gruppe. De har en helt anden tilgang til opdragelse og til at forstå sig selv, som individ. Og det er noget de bliver opdraget med helt fra de er børn til deres voksenliv. Ved at have været hernede i så langt tid, har jeg især fået en større forståelse af mig selv, jeg har oplevet mig selv i situationer, hvor jeg ville have opgivet derhjemme og bare søgt til noget mere trygt, men her er jeg blevet nødt til, at blive konfronteret med mange ting. Jeg har ikke rigtig kunne søge væk nogle steder, da der ikke har været så mange andre steder, at søge hen. Jeg er blevet nødt til at stå ansigt til ansigt med nogle ting, fordi det har været en nødvendighed. Jeg har som tidligere nævnt også fået en meget større forståelse af hvordan det er, at være fremmed i et andet land og jeg kan meget bedre sætte mig ind i hvor svært det er for udlændinge at komme til Danmark og tilpasse sig. Kulturen er så forskellig fra noget man nogensinde har oplevet, og det tager tid at tilpasse sig, det sker ikke bare sådan med et fingerknips. At være alene i børnehaven har også bare været en stor udfordring i sig selv.

 

Livet uden for børnehaven

Vi har været på forskellige turer væk fra Hanoi, hvilket har været helt rart. Det har været skønt, at kunne komme lidt væk fra Hanoi for en stund og se nogle af Vietnams andre seværdigheder og alt det fantastiske landet ellers har, at byde på. Vi har taget en tur til Halong Bay, hvor vi fik oplevet, at sejle i kajak gennem bugten, hvilket var noget af en oplevelse. Så var vi i Hoi An, hvor vi snorklede og var på den mest postkort flotte lækre strand, hvor vandet var helt perfekt tyrkish blå. I Hoi An fik vi også syet en masse tøj til en god pris. Størstedelen af byen består af skræddere, der mere end gerne vil sy et fint stykke tøj til dig. Prisen er helt i orden og man skal passe på, ikke at blive helt tryllebundet af alle de mange butikker der er, for man kan hurtigt fået syet alt for meget tøj.

Så har jeg været i Sapa, i det nordlige Vietnam, hvor vi så en masse, af de forskellige minoriteter, der er deroppe. Hver af de forskellige stammer, havde dragter på, der viste hvilken stamme de tilhørte. Vi gik rundt på markedet, hvor der blev solgt, alt fra tøj til dyr. Vi overnattede hos en lokal familie, som boede i en lille landsby, hvor husene var lavet af træ og maden blev lavet på bål, indenfor i huset. Vi var omgivet af rismarker og flotte landskaber, duften af røg fra husene, hvor der blev lavet mad, børnene der legede med legetøj, de selv havde lavet, og nogle minoritetskvinder, der fulgte os på vores vej, bare for, at få solgt en af deres ting. Det var endnu en oplevelse, der er blevet printet ind i hukommelsen, Det var en helt unique oplevelse med mange blandede følelser.

 

I hverdagen og weekenderne, har vi lavet forskellige ting, som regel, når vi er kommet hjem fra arbejde, har vi taget ud for at spise, det er blevet lidt en sjælenhed, at vi selv får lavet mad. Alt er blevet prøvet lige fra gadekøkkener til fine restauranter. Da alt er så virkeligt billigt hernede er det nemt bare, at gå ud at spise. Når man kommer lige fra arbejde og hjem er man som regel helt færdig, så tit er det bare lidt afslapning og hygge man har haft brug for.

 

Institutionens pædagogik

Alle lærerne har en mindst 3 årig uddannelse fra universitetet eller lærer college.

Rektoren i børnehaven har en uddannelse fra universitetet, hvor hun har fået Management diplom og Master diplom. Vicerektoren har en uddannelse som lærerne og Management diplom. Alt personale i børnehaven har en uddannelse, det er vilkårene, for at arbejde i børnehaven. Sideløbende med børnehaven, tager lærerne kurser og går på universitetet, for at dygtiggøre sig, der er fx nogle af lærerne der har deltaget i et kursus, om urolige børn.

Læringen i børnehaven og alle aktiviteter gøres på baggrund af de mål, der er blevet lavet. Nogle af målene er bl.a. at få børnene til at udvikle dygtighed inden for det, at arbejde i grupper og forberede dem til de kommer i skole.

Børnehavens arbejde og mål gøres på baggrund af en plan og nogle retningslinjer, som regeringen har fastlagt. Ud fra denne plan er det mere eller mindre børnehavens eget ansvar, hvordan de vil opnå læringen. Planlægning er vigtig. Lærerne laver i samarbejde med ledelsen en ugentlig plan. Her står præcist, hvad børnene skal lave og hvornår. Aktiviteterne er planlagt nøje og hver uge er der et emne, som børnene skal lære om, fx har der været en uge, hvor børnene skulle lære om trafik, her handlede alle aktiviteter om trafik. Der bliver taget udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring.

Noget der også vægtes er gruppesocialisering og ikke så meget individualisering. Meget af læringen foregår i store grupper fx morgengymnastik og alle deres mange remser der skal siges i kor. Børnene skal arbejde i fællesskab, som synliggøre at det ligger under kommunistisk styre. Alle børnene er lige og skal igennem det samme, selvom det for nogle er alt for svært og for andre alt for let.

Børnene bliver om formiddagen delt op i to hold. Et hold bliver i klassen og lære om fx bogstaver, de andre går ud på legepladsen og leger, de bytter, når det ene hold er færdig med, at lære. Dette gøres fordi klassen er stor og for at børnene skal få mest ud af det, er det mest hensigtsmæssig, at klassen bliver delt op.

Dagen i børnehaven der sådan ud:

 

7.00     Børnene begynder at komme

7.45     Morgengymnastik

8.05     Børnene drikker mælk

8.15     Aktivitet i rundkreds

8.30     Time med fx bogstaver. Klassen bliver opdelt i to hold, det ene hold har time, det andet er ude på legepladsen.

10.30   Frokost

11.15   Sovetid

14.00   Børnene bliver vækket

14.30   Snack

15.00   Time med fx tegning, klaver, engelsk

16.00   Aktivitet i rundkreds eller leg

16.30   De fleste af børnene er blevet hentet

 

Bryllupsinvitation

Jeg er blevet inviteret til bryllup af en af lærerne på skolen, så på mandag skal jeg til bryllup. Det skal nok blive helt sjovt at opleve, og jeg skal nok tage en masse billeder, og sætte dem ind på bloggen. Sandra kommer jo også snart, det bliver skønt at få besøg og se hende igen. Hun kommer på søndag, så der tager jeg ud i lufthavnen og henter hende.

Her er et billede af bryllupsinvitationen, som jeg fik i en lille godtepose med alle mulige fine ting i.

Ellers har tiden gået sin gang med at være i børnehaven og opleve forskellige ting her i Hanoi. Jeg har fået syet en traditionel vietnamesisk kjole, som er blevet virkelig fin. Kjolen er en gave fra børnehaven, som tak for min tilstedeværelse.

Målformulering

Goals for my work placement 31/7 – 1/2 – 07

 

Institutionsbeskrivelse

Description of Hoa Thuy Tien Kindergarten

Onsdag den 22/8-07

Dagen i børnehaven startede som sædvanlig med, at børnene skulle lave deres morgengymnastik. Og i dag var især en speciel dag, da børnene skulle til eksamen i deres øvelser. Alle børnene lavede det daglige program med alle deres øvelser, og imens gik nogle lærere og andre folk, som jeg ikke lige fik fat i hvem var, rundt og tog noter og skrev noget ned i deres skemaer, alt imens andre lærere gik rundt og rettede på børnene, så deres bevægelser kunne se perfekte ud. Jeg valgte bare, at stå ude på sidelinjen og observere det hele, hvilket fungerede fint for mig. Bagefter spurgte jeg, hvad de skulle bruge denne eksamen til, men det læreren forklarede gav ikke en dybere mening.

Vi gik tilbage til klassen og straks blev jeg hentet af vicerektoren, tror jeg hun er. Hvorfor jeg blev hentet vidste jeg ikke lige på det tidspunkt, men det viste sig så, at der skulle være et møde mellem nogle lærere, den internationale studievejleder og rektor. Mødet gik i det store hele ud på, at de havde planlagt, at jeg skal lære børnene engelsk. Og jeg måtte gerne starte i morgen, hvis det var. Og så sad jeg bare der og tænkte puha, og alle mulige andre tanker. De havde allerede planlagt, hvordan børnene skulle lære engelsk og skrevet det ned i deres bøger, som de viste mig. Jeg fik forklaret, at jeg aldrig havde undervist børn i engelsk og jeg ikke var nogle lærer, som sådan. Jeg fortalte dem, at jeg gerne vil prøve at “undervise”, men at jeg kun kunne gøre det på min egen måde, hvilket jeg tror de nok forstod. De fortalte videre, at børnene skal lære tre ord per gang, indtil videre og det er så op til mig og de andre lærere, hvordan vi vil lære børnene det. De første ord børnene skal lære er Hello, Goodbye og See you, til dette er der en sang børnene skal lære, dette var så første lektion. Anden lektion, starter så med, at børnene repeterer, hvad de lærte i tidligere lektion og derefter lærer tre nye ord, som så er Boy, Girl og Teacher, og sådan bliver det så ved. Dette kan godt synes meget ensformet og kedeligt i længden. Og hvor meget vil børnene få ud af det? Meget af læringen hernede er udenadslæren, hvilket jo er fuldstændig modsat af, hvad vi har lært i Danmark. Nu må vi se, hvad der videre sker og om jeg får trumfet det igennem, jeg gerne vil. De fortalte også, at de er rigtig glade for, at jeg kan lære deres børn engelsk, sådan, at de får den rigtige accent, hvortil jeg spurgte, hvad den rigtige accent var, og de svarede, at det var en vestlig accent… De har indtil videre planlagt, at jeg skal undervise i fire klasser, fire dage om ugen, fra mandag til torsdag, hvilket jeg synes er temmelig meget, og det har jeg også sagt til dem, hvor de svarede, at jeg selvfølgelig ville få hjælp af de andre lærere. Jeg må lige lige tænke en masse ting igennem, hvordan og hvorledes, for jeg tror ikke jeg kan tage fire klasser, det er en stor mundfuld. Lige nu er det rigtig trist, at jeg er den eneste studerende, der er i børnehaven, for jeg kan godt mærke, at jeg mangler en sparringspartner. De eneste jeg rigtig kan diskutere det med er David og Jesper, som jeg er utrolig glad for at have hernede. For de andre lærere kan til tider godt være svære, at diskutere med, da sproget godt kan være lidt vanskeligt en gang imellem. Nu må tiden bare vise, hvad der vil ske, og tingene skal da nok også falde på plads, det er slet ikke så slemt, og lærerene er bestemt også forståelige nok, når man forklare dem noget, det tager bare tid.

Billeder på flickr

Jeg har sat billeder ind på flickr, så check det ud, hvis du har lyst 🙂

En dag i en vietnamesisk børnehave

Skema for dagen

7.00 Lærerne møder ind og gør rent, vasker kopper, håndklæder.

7.20 Børnene begynder at komme.

7.50 Morgengymnastik med børnene.

8.10 Snak med børnene i rundkreds (det foregår for det meste, sådan, at børnene tæller på vietnamesisk eller engelsk, eller siger nogle remser i kor).

8.30-9.30 Halvdelen går udenfor og leger og den anden halvdel er i klassen og har et fag, fx matematik, litteratur, musik, eller de lærer at tegne, hvilket foregår på den måde, at læreren står og tegner en tegning og alle børnene, skal så tegne den efter.

9.30-10.20 Børnene leger indenfor i forskellige områder, der også er planlagt. Lærerne bestemmer, hvad børnene skal lege med.

10.20-11.10 Frokost.

11.10-14.00 Børnene sover.

14.00-14.15 Snack/mellemmåltid.

14.15-15.00 Lidt mere læring for børnene

15.00-16.30 Øver det som børnene allerede har lært eller nogle remser eller fælleslege.

16.00-17.00 Børnene bliver hentet af deres forældre.

Pyha, sikke en dag. Det er da helt forståeligt, at børnene er total udmattede, når de bliver hentet af deres forældre.